• Om

    Jeg hedder Matias Bøttiger, og jeg er 33 år. Jeg er opvokset i Gilleleje og bor nu i Hornbæk med min familie.

    Jeg blev uddannet fysioterapeut i 2016, og jeg har arbejdet på forskellige privatklinikker i Nordsjælland lige siden.

    For at kunne tilbyde dig den bedst mulige behandling, har jeg taget en lang række kurser indenfor Muskuloskeletal Fysioterapi og Mulligan (manuel terapi).

    Jeg er helhedsorienteret i mit arbejde, så derfor kigger jeg ikke kun på de umiddelbare symptomer, men leder efter årsagen til problematikken, så du undgår eventuelle tilbagefald.

    Jeg tror på, at gennem nærvær, grundig undersøgelse, specifikke øvelser og behandling og i samarbejde med dig, kan vi opnå de bedste resultater.

    Jeg har nu åbnet min egen klinik centralt i Hornbæk, som tilbyder behandling af alle former for skader og problematikker.

    Jeg tilbyder i øvrigt et målrettet behandlings- og træningsforløb af kvinder under og efter graviditet. Derudover afholder jeg ugentligt et udendørs træningshold og flere andre træningshold. Læs mere om de forskellige træningsforløb her.