• Gravidhold

    På gravidhold er der fokus på at træne hele kroppen og at holde den stærk gennem hele graviditeten. Træningen vil indeholde diverse styrkeøvelser ved brug af egen kropsvægt samt træningsudstyr såsom kettlebells, håndvægte og elastikker. Træningen har særligt fokus på at styrke de muskelgrupper, som særligt er belastede under en graviditet.

    Graviditetstræning vil generelt øge sandsynligheden for et bedre graviditetsforløb med færre gener, vedligeholdelse af muskelstyrken, en fødsel med færre komplikationer, færre gener efter fødsel, mindsket risiko for overvægt efter fødsel og nedsætte risikoen for fødselsdepression.  

    Træningen foregår i Hornbæk Fitness’ træningssal, Engholmvej 7, og undervisningen tager udgangspunkt i et niveau, hvor alle kan være med. Træningen tilpasses dig og din graviditet, og er for alle gravide, uanset hvor langt du er i din graviditet.  Forud for træningsforløbet tilbyder jeg derfor en individuel fysioterapeutisk konsultation, så jeg kan tilrettelægge forløbet efter dine behov. Efter træningsforløbet tilbyder jeg en opfølgende konsultation, hvor vi drøfter det videre forløb. 

    Træningsforløbet strækker sig over 8 uger og består af to ugentlige træningspas. 

    Book dit forløb nu, så du står stærkt og trygt gennem graviditeten og fødslen. 

    Gravide med en kompliceret sygdomshistorik eller en kompliceret graviditet skal rådføre sig med deres læge og jordemoder før påbegyndelsen af fysisk træning. 

    NB! Der skal minimum være 3 deltagere tilmeldt forløbet.